Coaching
De fleste mennesker oplever, at arbejdslivet er krævende, hvorfor det er ganske normalt at have et behov for sparring i forhold til den situation, man står i. Det er, hvad jeg forstår ved coaching, selvom det er en simpel beskrivelse.
Gennem coaching kan der skabes overblik og forståelse for din arbejdssituation. Sammen sparrer vi omkring, hvordan du skal håndtere en kompliceret situation.
Fokus kan også være på, hvordan du kommer til at opleve en større tilfredshed på dit arbejde, og/eller om du bør overveje at lave et skifte. Overordnet handler det om, hvordan vi får dit potentiale til at materialisere sig i din hverdag.
Coaching inden jobsamtaler
I dette forløb fokuseres der på dele eller hele forløbet i forbindelse med jobsamtalerne. Det vil sige, at vi kan have fokus på alt fra de ofte obligatoriske personlighedstest og logiske test til, hvordan du ønsker at fremstille dig til samtalen. For nogle kan det f.eks. være rart at øve sig på, hvordan man ønsker at fremstille sig til samtalen, og således ikke bliver rystet eller ligefrem oplever at gå i sort ved spørgsmål, man ikke havde forventet. Den naturlige nervøsitet kan således blive mere konkretiseret og udfordret, så du mere kompetent og frit kan fremstille dig til samtalen. Med andre ord har coaching-forløbet til sigte at gøre dig bedst muligt i stand til præstere, som du ønsker.